Som et lille sommerferieprojekt har jeg besluttet mig for at skrive lidt på en blog, uden at fortælle nogen om det.
Hvorfor nu det?
Forstå mig ret: jeg er typen der fortæller hvad jeg laver. Ikke sådan vidt og bredt, men dog til en relativt bred skare af mennesker. Hvad jeg laver, hvad jeg hører, hvad jeg spiser, hvad jeg læser, hvor gode eller dårlige folk jeg har knaldet med nu skulle være til det, hvad der går godt og hvad der går skidt.
- Altså, ikke på den upassende, facebook-spammende måde, men jeg fortæller gerne meget til gode venner og tæt familie.
Og man skulle måske ikke tro at der var noget galt i det.
Jeg er bare kommet ind i et "se mig"/selvtillids-dilemma: jeg kan ikke holde min kæft om hvad jeg laver, men samtidig er jeg pinligt bevidst om at det ikke
alt jeg laver ligefrem er skide smukt og pisseinteressant for andre mennesker.
Så nu laver jeg denne lille kanal til at komme ud med det hele. Til hvem der nu skulle kigge.
Så hvis du, trods masser idéer der ikke nødvendigvis bliver til noget, kommafejl og halve tegninger, føler at du får noget ud af det her, så er jeg da mere end bare lidt glad på dine (og mine) vegne.
Men pointen er sådan set at hvis du ikke gør, så er jeg ligeglad.