For langt og for krøllet prosa (Org. titel: Hvad jeg lærte af at få 00 i latin)

Hvad er hvad
når den nære virkelighed bliver fyldt med spørgsmål
om hvis, hvisses eller hvems.
Når hanses eller hamses er hvad du bliver dømt på
hvor spotlightet skinner
på hvor fejlfrit du snørkler de sproglige finesser. 

Jeg ville være klar på en sprogduel
med lanser af fremmedord
hvis min udfordrer var andet og mere
end en støvet bog for tung til min ryg
når jeg cykler med den i tasken.
Gammel grammatik går galt i byen
det bliver gråt og uforståeligt for alle
os, der stadig er grønne udi sproget.
Når sprogkunst og kunnen reduceres
til analyse, alene og sent om aftenen,
vinder søvnen
og fylder mit sind med andre slags ord.
Sprog til tanden, til gaflen
behøver ikke være alt for let at fordøje
- men sprog vil altid være en smagssag når det driller dine smagsløg.







Sproglige huller vil altid blive lappet,
ofte på måder som folk som folk er flest
finder forvirrende,
men der er ingen sproglig bjørneklo i min lysning.

For kunsten at gå
fra Kirkegaard til ”Slef vi ska chille, ses om 5”

næsten hurtigere end sms'en tikker ind

er præcis som parkour,
en undergrundskunstform,
en saltomortale der krøller adskillige hjernecentre.
Men skaber man plads til sproget
skabes meget mere.




Alt går igen og
bliver sagt på nye måder,
verden var også af lave for tusind år siden.
Der vil,
selv for mig,
komme en dag
hvor jeg vil ryste på hovedet af nye generationer
- det fandt jeg ud af
den dag jeg sagde til min homie
at jeg syntes at smartphones var overrated.

Forsøg ikke at sikre sproget med en spændetrøje
Ikke at det dør, bare fordi DU
Ikke vil lade det leve






Smid ordene på jorden
og grin af dem,
gisp
efter vejret, glem dem.
Saml et godt ord op en dag
du får brug for det,
bliver det i morgen eller til dit guldbryllup
betyder mindre end der siges,
for alt er hvad dit valg af ord gør det til.